69 15 49 00

Boliger og fællesarealer

Boliger

Vi har i alt 56 boliger på Lindevang.

Der er 50 boliger i vores botilbud. Boligerne er på 23 m2 og består af værelse, entré og badeværelse.
Der er tv-stik og mulighed for internet i alle boligerne.

På Granstien har vi 6 rækkehusboliger og et fælleshus. Boligerne er på 56 m2 og er indrettet med stue, værelse, køkken og badeværelse. Boligerne har tv-stik og mulighed for internet. Desuden er der adgang til egen terrasse og lille have fra hver bolig.

Omgivelser og faciliteter
Lindevang ligger smukt ii Helsingør tæt på skov og strand. Bygningerne er lyse og venlige og med store grønne arealer og en sø i baghaven er der mange mulighed for udendørsaktiviteter. Vi har bl.a. en hjemmebygget bålhytte, hvor vi laver mad over bål og hygger, og et shelter, hvor man kan sove under åben himmel eller trække sig lidt for sig selv og nyde stilheden.

​Vi ønsker at Lindevang skal være et rart sted at opholde sig og derfor arbejder vi sammen med beboerne om at skabe små, grønne oaser og hyggeområder. I vores have kan man fx tage en pause eller lur i hængekøjen, slappe af i udendørsstolene og på terrassen foran vores café er der den dejligste udsigt til økologiske frugttræer. 
   
Indenfor har vi også fokus på at skabe gode rammer med mange små hyggekroge, tv-rum, spil og køkken/alrum. Boenhederne ligger rundt om små atriumgårde, som beboerne bl.a. bruger som hobbyrum fx som atelier og køkkenhave med højbede osv. Vi har et centralt køkken, hvor der tilbydes 3 daglige måltider og forskellige aktivitetsrum som fitness, internetcafé, musikrum og 'Pitstop - et kreativt værksted. Vi har også en genbrugs og et værksted.   

Vi har desuden en bus, to personbiler og en række almindelige cykler og mountainbikes.
Plantegning (19.9 Kb)
Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere, men de gemmer også information om hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. Cookies på denne hjemmeside bruges primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold. Du kan forsætte med at bruge vores side som altid, hvis du accepterer at vi bruger cookies.
Lindevangshjemmets Fond | Lindevangsvej 1 | 3000 Helsingør | Tlf.: 69154900 | info@lindevang.dk