69 15 49 00

Miljøterapi

Den overordnede referenceramme på Lindevang er systemisk miljøterapi, der bygger på systemiske værdier, metoder og tankegang. Denne tilgang integreres med kognitiv-, neurologisk-, og psykodynamisk teori.

I praksis, er miljøterapi en behandlingsform, som betegner en planlagt brug af det, som sker i samspillet mellem beboerne og personalet døgnet rundt, dvs. de værdier, ideer, tanker osv., der formidles i samspillet i dagligdagen. Det betyder, at også medarbejdernes værdier og handlinger er vigtige og medskaber af det miljø, der virker befordrende for den enkelte beboers udviklingsproces. Nøgleord i denne proces er beskyttelse, støtte, struktur, engagement og anerkendelse. Det betyder samtidig også, at det relationelle er et bærende element for vores arbejde. 
 
I miljøterapien spiller også de fysiske rammer en rolle. Bygningers beliggenhed og de fysiske omgivelser er en aktiv faktor. Vi lægger således vægt på, at skabe gode fysiske rammer, der signalerer værdier om bl.a. fællesskab, så beboerne føler sig værdsat, og at rammerne passer til et liv med fællesskab og udvikling i fokus.

Med hjælp fra tværfaglige kompetencemedarbejdere og forudsigelige strukturer og rammer planlægges behandling, aktiviteter, arbejdsliv og den daglige livsførelse i samarbejde med beboerne. De oplevelser af både stærke og svage sider, som opstår i samspillet, udnyttes i en positiv udviklingsproces, hvor målet er at støtte den enkelte beboer i retningen af en større evne til at tage vare på eget liv, turde forfølge egne drømme og opnå højere livskvalitet. Kort sagt, understøtte brugerens recovery-proces.

Til beboer (1.7 Mb)
Til sagsbehandler (1.5 Mb)
Til Bostøtter i kompetenceteam: 
Tlf 69 15 49 01

Direktør Kjeld Ebdrup
Tlf 92 15 49 05
Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere, men de gemmer også information om hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. Cookies på denne hjemmeside bruges primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold. Du kan forsætte med at bruge vores side som altid, hvis du accepterer at vi bruger cookies.
Lindevangshjemmets Fond | Lindevangsvej 1 | 3000 Helsingør | Tlf.: 69154900 | info@lindevang.dk