69 15 49 00

Mindfulness

Mindfulness/Guided meditation.
 

En gang om ugen er der mulighed for mindfulness på Lindevang. Undervisningen varer ca. 30-35 minutter og kan indeholde mindful musik, guidet meditation og kropscanning, som alle har til hensigt at opøve evnen til at være tilstede i nuet på en nænsom måde.


Mindfulness er træning af sindet, hvor man opøver og styrker at kunne være nærværende gennem fuld opmærksomhed på tanker, følelser, kropsfornemmelser, omgivelser og relationer. Centralt for mindfulness er nærvær og fuld opmærksomhed på det, man lige nu og her beskæftiger sig med og tilstedeværelse med alle sanser vågne. Det handler fx om at lytte til en ven uden samtidig at planlægge aftenens oprydning. Følelser og tanker ignoreres eller vurderes ikke - de observeres. Det er med til at gøre det lettere at se, hvad der driver en, se tankemønstre og at få et billede af, hvordan man reagerer på bl.a. stress og pres.

Kropsscanning giver en bedre fornemmelse af kroppen, og træner evnen til bevidst at flytte fokus fra sted til sted i kroppen. 

Mindfulness virker afstressende, giver større indre ro og hjælper beboerne til bedre at kunne rumme eller ændre på svære tilstande: f.eks. uro, angst, negativ tænkning, tankemylder mv. Desuden styrker det beboernes kropsbevidsthed og evne til selviagttagelse. 

Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere, men de gemmer også information om hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. Cookies på denne hjemmeside bruges primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold. Du kan forsætte med at bruge vores side som altid, hvis du accepterer at vi bruger cookies.
Lindevangshjemmets Fond | Lindevangsvej 1 | 3000 Helsingør | Tlf.: 69154900 | info@lindevang.dk